Fra skyrbøtte til bonsaipotte

Jeg har lige sået frø til baobab og cashew og satser på at de nok skal spire. Planen er at de skal dyrkes som bonsai og derfor skal jeg bruge nogle lave drænede potter.

Nu hvor jeg ikke ved hvor mange planter der kommer ud af de frø jeg har sået, vil jeg ikke ud og købe en masse dyre potter.

Jeg kom i tanke om at jeg havde en masse rengjorte bøtter fra skyr stående som jeg kunne lave om til bonsaipotter.

Til at skære med har jeg brugt en tomatkniv og en hobbykniv til efterfølgende at finjustere kanten med. Men for at kanten bliver forholdsvis lige fra starten, sætter jeg en postelastik omkring bøtten til at sigte efter og sætter låget på bøtten for at den er mere stabil.

Drænhullerne har jeg lavet med en hugpibe, men de kan også laves med en hobbykniv.

Låget bruger jeg som underskål