Da den ene af mine hunde jo har kronisk bugspytkirtelbetændelse og derfor ikke længere tåler almindelige godbidder eksperimentere jeg ind imellem med at finde på hjemmelavede godbidder som han kan tåle.
Denne gang bliver de bagt med rismel da det i følge min dyrlæge er meget let fordøjeligt, men for at godbidderne også har en smule sødme og smag har jeg tilsat gulerødder.
Du skal bruge:
5 dl kogende vand
1 nip salt
200 gram finthakkede gulerødder
200 gram fuldkorns rismel
Alle ingredientserne blandes i en skål og røres godt sammen, det er en fordel at blande vand, salt og gulerødderne sammen først og tilsætte rismelet lidt ad gangen.
Nu kan du gøre en af følgende 2 ting med dejen.
1. Metode:
Dejen smøres med en dejskraber ud i en silikone bageplade med små huller. Jeg har brugt denne med pyramider som jeg havde liggende, men jeg ved at man også kan købe forme hos Cottonshoppen.
Dejen presses godt ned i hullerne og bages efterfølgende i 40 minutter ved 150 grader (varmluft)
Når de er bagte og har stået og kølet af et par minutter, så vendes silikoneformen over på en bageplade belagt med bagepapir så den bliver tømt.
De har halvbagte godbidder sættes tilbage i ovnen på 150 grader til de ikke længere er bløde.
2. Metode:
Den færdige dej kommes, når den er kølet lidt af, i en 8 liter frysepose. Alt luft klemmes ud og den lukket så langt ude i enden som muligt.
Dejen mases nu flad så den er omkring 1cm høj og kanterne rettes så dejen er lige tyk over det hele.
Nu skal posen med dej en tur i fryseren, husk at ligge den på et jævnt underlag f.eks. et skærebræt.Dejen fryses for at den er nemmere at have med at gøre, ellers er den meget klistret og bøvlet at arbejde med.
Når dejen er frossen tages den op ad fryseren og ud af posen.
Lad den ligge et par minutter inden den, med en god skarp kniv, skæres ud til godbidder.
Mens godbidderne stadig er frossene fordeles de på en bageplade, men bages først når de er tøet op og har stuetemperatur. Det bages ved 170 grader (varmluft) til de er helt sprøde, det tager ca 35 minutter alt afhængig af ovnen