Jeg går mere eller mindre altid med sele på mine hunde som sidder uden på deres dækken, og derfor kunne jeg godt tænke mig et vindtæt dækken med hul i ryggen så det kan være uden over selen.
Når det er forår skifter vejret meget i løbet af en gåtur og det er simpelthen for besværligt først at skulle have sele af, så dækken af og selen på igen, og så på to hunde.
Da jeg ikke har kunnet opdrive et dækken med hul til selen som passer til den sele som jeg bruger til mine hunde, har jeg selv måtte designe og sy et.
Jeg brugte hele dagen i går på at tegne et mønster og i dag er det meste af dagen gået med at sy en prototype.
Dækkenet er syet i blødt regnstof og med satinfor. Der er hul til både sele og halsbånd