Renovering af jalousiskab

Weekenden har gået med at om møblere i vores stue og derfor kom vi til at få brug for et skab mere. For efterhånden længe siden købte jeg et jalousiskab billigt i genbrug fordi det ikke var så pæng længere, men da jalousien stadig virkede tog jeg det med.

Teakmøbler som er skadede på denne måde vil sagtens kunne blive pænere at se på, også selv om det kun er finèr.

Jeg plejer at bruge ufortyndet salmiakspiritus og en rengøringssvamp til at vaske pletterne ned med og en skraber til at tage malingpletter af med. Det vigtigt at bruge maske og gummihandsker samtidig med god udluftning og det er aller bedst at stå udendørs med sådan et projekt.

Efterfølgende lader jeg det tørre op i nogle timer og så sliber jeg det med noget meget fint sandpapir.

Til sidst giver jeg det en gang syrefri olie, her bruger jeg skærebrætsolie fra Ikea. Nogle gange lykkes det at få pletterne helt væk og andre gange ikke. Men uanset er skabet i mine øjne både pænt og funktionelt, på billedet har det fået olie en gang og det skal nok have et par gange mere de næste par dage.