Det er utroligt sjældent at jeg syr kjoler, mest fordi jeg er enorm dårlig til at få indsnit til at passe. Desuden føler jeg mig bedst tilpas i jerseykjoler men jeg har haft en ‘frygt’ for at sy i jersey fordi det er elastisk og jeg ikke føler at jeg kan styre det.
Men nu kom jeg så ind i kampen og købte noget lækkert jersey hos min praktikplads Fabricroad.com, udover det måtte jeg også købe en tvillingnål, hvilken jeg aldrig før har prøvet at sy med. Men alt den inspiration og opbakning jeg har fra mine nye kollegaer har gjort at jeg endelig har fået syet min ny ynglingskjole. Mønsteret er et Line2Line model k257 fra krestoffer.