Vaskbar snusemåtte

Det er i dag meget populært at fodre sin hund på alternative måder og her er en snusemåtte et rigtig godt bud.

Jeg selv fodre mine hunde i aktivitetslegetøj og ville gerne strø deres mad på græsplænen, men da der i vores område er mange rotter er det ikke så smart hvis de ikke får det hele med.

Her er snusemåtte et super smart alternativ og den seneste jeg har lavet er syet fremfor stimler monteret på en gummimåtte.

Jeg har fravalgt gummimåtten som jeg tidligere har brugt til konstruktion af snusemåtte, da der højst sandsynligt er mange giftstoffer i gummiet og det derfor ikke er egnet til at fodre på. Og så er den også meget nemmere at vaske når den er uden gummimåtte og vaskemaskinen har nok også bedre af ikke at skulle bakse rundt med en tung gummimåtte.

Til denne måtte har jeg brugt 2 af de billige fleecetæpper fra Ikea, et gråt og et grønt.

Af det grå tæppe har jeg klippet 2 stykker på 47 x 67 cm til bund som er lagt oven på hinanden og syet sammen. Jeg har ladet et hul stå til at vende i.


Efter bunden er vendt syede jeg en kant hele vejen rundt så hullet blev lukket.

Det grønne tæppe og resten af det grå tæppe har jeg klippet til strimler som er 4-5 cm brede og 32 cm lange.


På de næste billeder kan du se hvordan jeg har syet strimlerne på bunden.

Afstanden mellem rækkerne på min snusemåtte er ca. 2,5 cm